Du er her

Operation Dagsværk søger IT-medarbejder
Operation Dagsværk søger en IT-medarbejder som i samarbejde med vores nuværende it-medarbejder får det daglige ansvar for Dagsværks IT-systemer, sørger for, at computerne fungerer, og at vores netværk kører optimalt.
Dine arbejdsopgaver bliver:
opdatering og vedligeholdelse af servere (Linux) – herunder idap, nfs, LAMP
opdatering og vedligeholdelse af arbejdsstationer (Mac OS og Linux)
IT-support af ansatte og frivillige
udvikling til og opsætning af webløsninger i Drupal 7
videreudvikling af Operation Dagsværks IT-løsninger
Du skal have erfaring med Linux, Mac-computere og udvikling til web på en LAMP-stack.
Personligt
Det er vigtigt, at du har mod på at arbejde sammen med en gruppe af mennesker, der kun har et basalt kendskab til IT i en organisation med en stor gennemstrømning af folk. Vi søger en person med ordenssans og ansvarsbevidsthed, som trives i et ungt og aktivistisk miljø, der hovedsageligt består af frivillige. Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt, og være tålmodig overfor folk, der måske skal have forklaret mere end en gang, hvordan tingene virker.
Derudover er det en stor fordel, hvis du kan tænke kreativt og har mod på at kaste dig ud i større udviklingsprojekter, der rummer en del programmering.
Praktisk
Stillingen er på 10 timer ugentligt, og aflønnes som studentermedhjælp. I første omgang er ansættelsen tidsbegrænset til et år.
Som studentermedhjælp på Operation Dagsværk vil du, sammen med 6 andre studentermedhjælpere, 2 fuldtidsansatte og 8-15 frivillige udgøre Dagsværks sekretariat.
Ansøgninger skal fremsendes pr mail til stine@od.dk. Spørgsmål eller yderligere oplysninger – ring til Operation Dagsværks sekretariat (33 11 45 40) og spørg efter Stine.
Ansøgningsfrist: 1. februar 2012 med samtaler i slutningen af samme uge.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

