operation dagsværk

Nyhedsbrev, dec. '09 (2)

OD-dagen 2010 er den 3. november
Burma 2010: Så kan dem der glæder sig til næste års OD-dag godt begynde at varme op. De kan starte med at sætte kryds i kalenderen den første onsdag i november, hvor der er Dagsværk-dag 2010. Dagsværkerne besluttede som bekendt i slutningen i november, at dagsværket 2010 skal gå til et uddannelsesprojekt i Burma.

> Læs mere om Burma-projektet

Zimbabwe-projektet går i gang 1. januar
Zimbabwe 2009: I ly af valget af Burma som kampagneland 2010 er projektet i Zimbabwe så småt ved at gå i gang. Det forventes at de sidste samarbejdsdokumenter bliver undskrevet i december, så projektet kan gå i gang pr. 1. januar. I projektets første faste lægges vægten på kapacitetsopbygning af de lokale NGO'er. Alle kapacitetsopbygningsaktiviteterne er super vigtige, fordi de forudsætter, at projektets 'rigtige' aktiviteter kan forløbe som planlagt. I opstartsfasen vil der derfor bruges mest energi på dem. I løbet af foråret vil uddannelsesaktiviteter som forumteater og undervisning igennem sport blive igangsat.

> Læs mere om opstarten af Zimbabwe-projektet

Status på Niger-projektet
Niger 2008: I november sidste år gav vi Niger et lift i den rigtige retning, og allerede nu ser vi forandringerne i kraft af påbegyndt undervisning og holdningsændringer i samfundet, bl.a. er 2035 børn begyndt i skole. Men efter projektet er gået i gang, har man været nødt til at rette lidt i de oprindelige tanker for projektets aktiviteter. Således er fransk blevet førstesproget i skolerne i stedet for lokalsprog, fordi den nigerske stat kræver dette. Når projektet slutter i 2012 skal staten køre skolerne videre, derfor er skolerne nødt til at leve op til statens krav. Til gengæld har staten taget initiativ til, at der også skal undervises på lokalsprog på skoler i hele landet.

> Læs flere status-facts fra Niger-projektets første år

OBS – Oplysning til Borgerne om Slaveriet
Bolivia 2007: I oktober måned rejste frivillige fra Operation Dagsværk ud for, med kamera og kuglepen ved hånden, at indsamle historier fra projektet i Bolivia. At sikre uddannelse for verdens unge handler nemlig i høj grad om at lave oplysningsarbejde hjemme i Danmark. 

> Læs artiklen

Zimbabwe 2009 – tak for et godt OD-år!
Zimbabwe 2009: Operation Dagsværks bestyrelse og sekretariat vil gerne takke alle, der har bidraget til årets Zimbabwe-kampagne og -projekt. Det har været et fantastisk år, der har sydet af aktivitet fra engagerede elever og hårdtarbejdende OD-grupper ude på skolerne. Alle har givet deres yderste for at få sat Zimbabwe på dagsordnen i Danmark, og det lykkedes bl.a. med massiv succes for årets kampagnesang 'Hatirare' skrevet af Bikstok Røgsystem og IZWI. Tak for et fedt Zimbabwe-år, vi glæder os til Burma 2010. God jul og glædeligt nytår!

> Pynt træet med et OD-julehjerte

 

No comments

Opret ny kommentar

Indholdet i dette felt bliver holdt privat og bliver ikke vist offentligt.