En foto- og videohilsen fra Anna og Lærke, der netop har været i Amazonas og opleve, hvordan det går med opstarten af Peru-projektet.

Kræfterne er snart ved at være brugt op. Overalt mødes man af udmattede, men også sært energiske smil. Det er som om at selvom kroppen er blevet udkørt, kører hovedet stadig på fuld kraft. Som om en gnist er blevet tændt inde bag de mørkebrune, glødende øjne.

Følg den lille gruppe dagsværkfrivillige, der er på research-tur i Irak, op i de kurdiske bjerge til et møde med landets dystre fortid.

"Okay, close your eyes!" og så går hun i krig med pudderkvast, øjenskygge og eyeliner. Vi er kommet hjem til Hedras familie, hvor vi skal bo de næste to dage. Før vi får pakket ud, skal vi til bryllupsfest. Selvom vi hverken har mødt brud eller brudgom, er vi mere end velkomne. Først skal vi selvfølgelig have den helt store asyrisk-kurdiske make-over.

En gruppe dagsværk-frivillige er netop nu på rejse til mellemøsten, hvor de samler materiale ind til årets Irak-kampagne. Den 25. januar befinder de sig, sammen med tusinder af egyptere, på Tahrir-pladsen i Kairo. Her er de med til at markere årsdagen for de opstande, som startede den revolution, der væltede præsident Mubarak.

Kedelige, grå november. Lidt for mange afleveringer og det regner. Så er det lykken at være medlem af Dagsværks bestyrelse. Weekendens bestyrelsesmøde havde nemlig temaet TROPICAL. Vores sydlandske ø var Dagsværks sekretariatet, den strålende sol- lampen over mødebordet, og de farverige, afkølede drinks var farverige, afkølede drinks.

Hva’ så Ringkøbing er I klaaaaar!?
Til Ida, Victoria og Globamentar.. - ville vi ønske vi havde swag nok til at sige. Men måske må vi erkende, at den attitude er svær at tillægge sig iført blomstret kjole og uglet hår.
Selvom vi har været på farten med Rapolitics’ mad coaches i 4 uger har vi ikke formået at adoptere deres sygt dope shiat.

Kan man forestille sig en varmere velkomst end at blive budt velkommen af selveste MR. PERU? Det tror jeg næppe. Velankommet til Aarhus sent mandag aften opdager vi et MR PERU klistermærke, der kigger på os fra sin plads ved udgangen af stationen. Det var et glædelig øjeblik og et meget særligt øjeblik, for det er første gang jeg ser et MR PERU klistermærke hænge et sted i byen, hvor jeg ikke selv har sat det op. Efter mødet med MR PERU følte jeg mig allerede meget mere hjemme i Aarhus.

Ferier varer aldrig evigt, og det gør efterårsferien heller ikke. Nu er vi tilbage i hverdagen og i fuld gang med at holde Globamentarer.

Ikke flere oplæg, ikke flere overnatning hos venner og venners venner, ikke flere sandwich fra skolekantinerne og ikke flere lange ture med bus og tog – i hvert fald ikke den næste uges tid. Nu står den på efterårsferie. Siddende på vej hjem fra mit sidste Globa oplæg, må jeg nok indrømme at jeg glæder mig til en uges fri. Det har været helt fantastisk at være på farten den her uge, men jeg bliver også rigtig træt af al den rejsen og glæder mig til at sove i min egen seng igen.