operation dagsværk

OBS - Oplysning til Borgerne om Slaveriet!

I oktober måned rejste frivillige fra Operation Dagsværk ud for, med kamera og kuglepen ved hånden, at indsamle historier fra projektet i Bolivia. At sikre uddannelse for verdens unge handler nemlig i høj grad om at lave oplysningsarbejde hjemme i Danmark. 

Af Ditte-Marie Fallesen Kjer og Siri Dencker, frivillige i Operation Dagsværks Bolivia-opfølgningsgruppe

PROJEKTET I BOLIVIA
Operation Dagsværk er gymnasieelevernes op-
lysnings- og solidaritets-organisation. Operation Dagsværk fylder 25 år i 2010. Gymnasieeleverne vælger selv årets projekt og på den årlige OD-dag arbejder ca. 25.000 ele-
ver for at samle penge ind til projektet, som altid har det formål at hjælpe børn og unge med at få en uddannel-
se, og har altid stor fo-
kus på hjælp til selv-
hjælp. I år var OD- dagen d. 4. nov. Projekt-landet er Zimbabwe.

Bolivia-projektet tjente 6,1 mio. kr. ind i 2007. Pengene går til at ud-
danne 5500 unge guara-
níer med udgangspunkt i deres egen fortid, sprog og kultur, opbygning af kostskoler, uddannelse af 100 lærere og efterud-dannelse af 900 lærere, undervisningsmaterialer – alt sammen med et fokus på lokal organisering og politisk indflydelse.

Man skulle tro det var løgn, men der lever stadig slaver i Bolivia. På store godsejerlignende gårde, haciendaerne, langt fra bylivets forandringer lever mange guaraníer, en del af den oprindelige befolkning, en hengemt tilværelse. Her arbejder de i livslangt gældsslaveri. Uanset hvor meget de sparer på maden, eller hvor hårdt de knokler i marken, er der altid minus i godsejerens regnskabsbog sidst på måneden. Så selvom guaraníerne i generationer forsøger at betale sig fri, bliver gælden bare større og større. 

Guaraníerne lever helt på godsejerens nåde. Afhængigheden er lige så psykologisk som den er økonomisk. Guaraníerne har aldrig kendt til andet end tilværelsen på bunden af samfundet og de har aldrig skullet tage stilling til hvordan de vil leve deres liv. For hvorfor tage stilling, når man altid får at vide, at man alligevel ikke har noget at skulle have sagt?

Men der er grund til optimisme i Bolivia. Gældsslaveriet synger på sidste vers, for på trods af den gratis arbejdskraft, kan godsejerne ikke længere økonomisk konkurrere med moderne teknologi. Samtidig lægger FN og den bolivianske stat voksende pres på godsejerne for at stoppe slaveriet. Derfor er det nu mere vigtigt end nogensinde, at guaraníerne bliver rustet til at leve en fri tilværelse.

> OD Film: At gå i skole langt væk hjemmefra

Det er her, midt mellem fortid og fremtid, at Operation Dagsværk kommer ind i billedet. I 2007 gik 20.000 danske gymnasieelever nemlig på gaden for at tjene penge til et uddannelsesprojekt, der skal hjælpe guaraníerne til at leve en fri tilværelse, når de er sluppet ud af godsejerens klør.

Dette efterår er projektet ved at være halvvejs i mål. Derfor rejste Operation Dagsværks opfølgningsgruppe i oktober den lange vej fra København til det bolivianske lavland, hvor guaraníerne bor, for at se, hvordan det står til med projektet. I ord og billeder indsamlede de beretninger fra elever, lærere og samarbejdspartnere.

> Læs rejseblogs fra Bolivia

For at slaveriet kan se sin ende og den nye tilværelse som fri guaraní kan blive bæredygtig, er det utrolig vigtigt at folk i andre lande, heriblandt Danmark, ved noget om situationen i Bolivia. Derfor vægter Operation Dagsværk oplysningsarbejdet meget højt.

Operation Dagsværk lægger vægt på at give fattige og undertrykte unge rundt omkring i verden en stemme, samtidig med at danske unge får mulighed for at handle. Organisationen arbejder for at oplyse og skabe debat både på gymnasierne og i resten af den danske befolkning. Derfor bliver turen til Bolivia i løbet af efteråret omsat til artikler i danske aviser, film på nettet og fotoudstillinger på de danske gymnasier.

Operation Dagsværks projekter rækker naturligvis kun hånden ud til et fåtal af de børn og unge i verden, der mangler uddannelse. Men Operation Dagsværk kan skabe oplysning og debat. Hvis vi både i det bolivianske lavland og på de københavnske cafeer kan pirre befolkningen til at diskutere oprindelige folks rettigheder, kan vi være med til at skubbe til en udvikling hen imod en verden, hvor alle har ret til selvbestemmelse over deres eget liv.


 

DEBUG