Operation Dagsværks sekretatiat er hjemvendt fra researchturen til Burma og Thailand og ønsker at afslutte blog-aktiviteterne ved at dele ud af erfaringer omkring det at rejse til Burma. Regel nummer ét: man skal være godt dum for at (måtte) rejse til Burma!

Det at rejse til Burma indebærer en mellemlanding i Bangkok, og der vil uomtvisteligt være ventetid i lufthavnen. Men fortvivl ej! Der er masser af ting du kan bruge ventetiden på.

Man kan f.eks. bruge tiden i lufthavnen på at opbygge sig en lille Myanmar-parlør. I Burma hedder Burma f.eks. Myanmar, og Rangoon hedder Yangon, da det er disse navne militærjuntaen nu engang har bestemt at landet og byen egentlig hedder. Videre kan tilføjes at oppositionslederen Aung San Suu Kiy oversat til burmesisk hedder she, og at democracy og human rights nu udtales hhv. ”    ” og ”    ”.

Du skal som sagt være godt dum for at rejse til Myanmar, og jo dummere du er, jo bedre er det! Med denne huskeregel i tankerne, brugte vi aftenen før vi tog afsted fra Bangkok på at smide alt vores kloge kampagnerelevante materiale i skraldespanden. Dumt udgangspunkt for en researchtur kunne man indvende, og ja, det er det. Men dog et klogt træk, for ifølge Myanmars love er det lige så ulovligt at indføre ”vulgære” og ”upassende” dokumenter i Myanmar, som det er at indføre våben og narkotika. I praksis betyder dette at din godkendte visumansøgning vil blive kritisk revurderet, hvis din bagage viser sig at indeholde kloge bøger af she der handler om ”      ”.

Nogle af de kloge kan godt lide at sætte sig rigtig godt ind i det land de skal rejse til. Hvis du gerne vil være god turist i Myanmar, bedes du venligst lade være med dette. Det er på med dummehatten, og vær' så god at glemme alt interessant Myanmar-historie fra de sidste 150 år, da disse hændelser er vulgære og upassende, og forsøges presset ud i kollektiv glemsel af juntaen.

Nu har du lært (eller rettere glemt) alle de vigtigste ord og du har sat dig ind i (glemt alt om) historien. For at fuldende din transformation til dum turist er der bare tilbage at iføre dig en blomstret skjorte, bæltepung og slippers og hoppe på det næste fly fra Myanmar Airlines.

Eller nej. Burma er alvorligt, og ovenstående er ikke kun fis og ballade. Du skal tænke dig om når du taler med folk i Burma, da efterretningstjenesten har ører og øjne alle steder, og vil anholde ham de hører dig plapre løs til om Suu Kiy og demokrati. Og dit visum bliver trukket tilbage hvis lufthavnsmyndighederne finder ting i din taske en turist ikke ville have, f.eks. en påfaldende stor mængde materialer om uddannelsesprojekter, Suu Kiy og demokrati.

Ovenstående illustrer tydeligt juntaens paranoia overfor alt der kommer udefra, og det viser ligeledes hvordan generalerne gør alt hvad de kan for at holde Burma så lukket fra omverdenen som muligt. Juntaen ønsker sig nemlig en burmesisk befolkning, der tror at omverden har glemt dem og ikke interesserer sig for dem.

Derfor holder man de kloge ude, og lader kun de tankeløse turister komme ind. Men vi kan give juntaen kamp til stregen. Vi kan vise burmeserne at de langt fra er glemte i verden udenfor.