Hirserytme. Babygråd. Svedperler.

For Ouma er det en helt almindelig dag i hendes liv. Hendes datter hænger på ryggen, bundet op af et klæde. Hun bliver rokket frem og tilbage, mens Ouma stamper hirsen. Den tunge morter ryger legesygt gennem hænderne på hende. Hun slipper. Klapper et par gange i luften. Stamper. Det er 45 grader og svedperlerne pibler frem på hendes næse.

Ouma er en af hovedpersonerne fra Operation Dagsværks multimedieshow fra 2008. Her så vi hende blive gift med en 33-årig mand, som allerede havde en kone og tre børn i forvejen. I dag er hun 16 år og har en datter på 14 måneder. Ouma er en ganske almindelig nigersk pige. Hun bor sammen med sin mand, hans førstekone og deres børn i landsbyen Gabi i Maradiregionen i Niger. Her har hun boet i de to år de har været gift. Men Oumas hjem er ikke et fristed, hvor hun kan være sig selv. Det er en arbejdsplads, som hun kun må forlade når hendes mand giver hende lov.

> Se eller gense multimedieshowet fra 2008
> Et barn bliver gift

De to kvinder er fælles om madlavning og børnepasning. Dagen lang stamper Ouma hirse og laver hirsegrød eller hirsekager. Førstekonen, Solei laver sovsen. Sådan er den traditionelle arbejdsdeling mellem hustruer i Gabi.

Ouma kunne bedre lide sit tidligere liv
Kvinderne deler ikke kun gryder og skeer. De deler skæbne. De begærer opmærksomhed fra den samme mand. De deler sorger og glæder. Mens de arbejder udveksler de næsten hemmelige smil og grin. De er hinandens bedste venner. Det er de nødt til at være - de har ikke andre.

Ouma fortæller, hun bedre kunne lide sit tidligere liv – inden hun blev gift. Hun savner at bo hos sine forældre og at gå på markedet, hvor hun kunne mødes med sine veninder, snakke og grine. Før var det både hendes forældre og hendes drengevenner der købte tøj til hende. Hun savner den opmærksomhed – også fra sin mand.

> På kanten af barndom (OD Undervisning)

Ouma elsker sin datter. Nu hvor hun er blevet mor er hun blevet moden og voksen. Hun siger, det er vigtigt at få børn, så bliver man respekteret af landsbyen. Hun er bestemt ikke den samme pige, som vi mødte i multimedieshowet.

Hun griner da vi spørger hende hvad hun ønsker for sin datter - det bestemmer hun ikke. Det gør hendes mand jo. Hun er ikke vant til at blive spurgt, men hvis hun kunne bestemme ville hun sende hende i skole for at hun kan opnå viden. Så kan datteren hjælpe Ouma, støtte hende og købe ting til hende.

Oumas historie er et typisk eksempel på det liv en nigersk pige lever. Hun vokser op hos sine forældre med husarbejde og arbejde på markedet. Hun bliver gift som teenager uden at få lov til at gå i skole. Hun får børn, mens hun selv endnu er et barn. Hun må leve efter de regler hendes mand opstiller for hende. Vi, i Danmark, drømmer om at opleve alt. Vores muligheder er efterhånden endeløse. Oumas hverdag er den samme. Den ændrer sig aldrig. Dette er hendes liv.

Ingen piger taget ud af OD's skoler
For de 2158 elever der går i Dagsværks 23 skoler i Maradiregionen har hverdagen imidlertid ændret sig. I skolerne er halvdelen af eleverne piger og ikke én er blevet taget ud af skolen for at blive gift eller fordi de er blevet gravide.

Fædre såvel som mødre er nu enige om at piger selvfølgelig også skal gå i skole, og pigerne selv har høje forventninger til deres fremtid. De vil hjælpe Niger på rette vej ud af analfabetismen og bidrage til en positiv udvikling i landet.

> Succeshistorie: Nigerske børn brænder for at lære