operation dagsværk

Om projektet i Sydafrika


Operation Dagsværk støtter igennem den danske partner Afrika Kontakt syv lokale organisationer i Cape Town. Alle organisationerne arbejder i de store slumområder der omgiver byen, som kaldes Cape Flats, og henvender sig til de mange unge for hvem fremtidsudsigterne er få, og hverdagen er præget af vold, stofmisbrug, HIV/AIDS og en høj grad af arbejdsløshed.

Projektets formål er at styrke de unge i at opbygge selvtillid nok til at gennemføre en uddannelse, istedet for at ende i de kriminelle netværk, som for mange udgør en form for sikkerhed, både økonomisk og socialt. Organisationerne arbejder på vidt forskellige måder og med forskellige målgrupper, og derved vil projektet hjælpe en bred gruppe af unge i de sorte og farvede Town Ships.

Målgruppen i projektet er ca. 2500 unge i alderen 13-25 år

Det er usædvanligt for Operation Dagsværk at støtte et projekt med så mange partnere. Det stiller naturligvis større krav til koordineringen og fordeling af de indsamlede midler, men styrker samtidig den lokale forandring idet organisationerne tilsammen henvender sig til et bredt udsnit af unge i Cape Flats og med forskellige fokusområder. Samtidig har organisationerne taget initiativ til at etablere et netværk for både at koordinere de mange aktiviteter, samt at lærer af hinandens erfaringer.

Her følger en nærmere beskrivelse af de forskellige organisationer og deres arbejde:

Molo Songololo har en målgruppe på 300 unge mænd. De arbejder primært med fokus på HIV/Aids, seksualitet, misbrug, lederegenskaber og selvtillid. Dette sker igennem workshops og lejerturer.

Læs mere…

Humans Rigths MediaCentre arbejder med 161 unge, både mænd og kvinder. Deres mål er at skabe en selvbevidsthed hos de unge om deres vilkår via workshops kunstneriske udtryksformer. Humans Rights Media Center arbejder også med fortalervirksomhed og står derudover for at kapacitetsopbygge en af de mindre organisationer på det administrative område.

Læs mere…

Hands On har et program der i løbet af de tre år projektetvarer henvender sig til 400 unge mænd og kvinder. De har et bredt samarbejde med lokale skoler og lærere for blandt andet at forebygge at der er mange unge, der dropper ud af folkeskolen på grund af personlige problemer. Dette sker via støttegrupper og workshops.

Læs mere…

New Women’s Movement er en organisation kun for kvinder ogmålsætningen for dette projekt er 300. Deres kerneområder er arbejde omkring HIV/Aids, misbrug, bearbejdning af overgreb ogkønsbaseret vold. De holder til i et center hvor der både foregår undervisning,samtaler, selvhjælpsgrupper og aktiviteter med EDB og andre medier, kunst ogkultur.

Læs mere…

Western Cape Advice Offices Association består af en række rådgivningskontorer der arbejder med juridisk vejledning. Dette projekt henvender sig til 840 unge, både mænd og kvinder, der organiseres i frivilligeunge-gruppe med vejledning, for at identificere problemer og styrke deresevner.

Læs mere…

Workers World Media Production laver kurser, medietræning samt kulturelle arrangementer for 170 unge mænd og kvinder. Hovedsageligt koncentrerer de sig om aktiviteter med lokal radio og trykte medier, og arbejder via dette med mange forskellige problematikker fra de unges hverdag.

Læs mere…

Youth 4 Change arrangerer via et stærkt lokalt netværk, med fokus på at styrke de unges selvtilllid, sportsaktiviteter, lejerturer og workshops. Et element i deres arbejde er at få etableret en ungdomsklub.

Læs mere…

Netværket arbejder med ungdomslederuddannelser, en ungdomsfestival (2010), erfaringsudveksling og kampagne imod xenofobia.

Læs mere…