NYT OM BURMAKAMPAGNEN
NYT OM OD

Premiere på Bikstok & IZWI i Den Grå Hal i København
På lørdag den 24. oktober spiller Bikstok og Izwi for første gang live deres bidrag til Operation Dagsværks kampagne.
I juli måned var Bikstok Røgsystem i Zimbabwe for at skrive og optage Operation Dagsværks kampagnesang med det lokale band IZWI. Nu er IZWI kommet til Danmark. Sammen med Bikstok spiller de for første gang sangen HATIRARE live, når Den Grå Hal danner rammen om Operation Dagsværks heldagsfestival.
Samarbejdet var iværksat af Operation Dagsværk (OD) og nummeret Hatirare er OD’s kampagnesang for Zimbabwe-projektet 2009.
Dybest set stammer reggae jo fra Afrika, så vi var enige om, det kunne være fedt at komme en tur til moderlandet og så endda i en god sags tjeneste (citat: Blæs Bukki, Bikstok Røgsystem)
Koncerten i Den Grå Hal er kulminationen på en Danmarksturné, som det zimbabwiske band IZWI har været på siden september, hvor de har spillet i Aalborg, Odense og Næstved – foruden en lang række lukkede koncerter på gymnasier i hele Danmark.
”For Operation Dagsværk er det vigtigt at sætte fokus på, at Zimbabwe og Afrika er meget andet end tørke og sultkatastrofer. Der findes seje unge, som vil ændre Afrika til det bedre, hvis bare de får muligheden. Dette var grunden til, at vi satte samarbejdet op mellem Izwi og Bikstok, og de danske unge har modtaget projektet med kyshånd.” (citat Mikkel Iversen, kampagneleder OD)
HATIRARE med Bikstok og IZWI betyder sover aldrig og kan opleves lørdag eftermiddag kl. 15.30 – men herefter stopper festen ikke. Når Bikstok og IZWI har varmet op under publikum, står en række andre bands og DJs klar til at holde festen i kog med bl.a. reggae, dancehall, hip hop og dub-step. I alt får publikum mulighed for at nikke med nakken og svinge deres locks fra kl. 14.00 til midnat.
> Læs mere på www.od.dk/koncert
> Følg arrangementet på Facebook
Spilleplan
Konferencier: Master Fatman
14.30 PHARFAR http://www.myspace.com/foodpalacemusic
15.30 BIKSTOK RØGSYSTEM/IZWI http://www.od.dk/hatirare
16.00 IZWI (Zimbabwe) http://myspace.com/IZWI
17.00 MOTICOMA (Mozambique)
18.00 RØDE HENRIK http://www.myspace.com/henrikaa
19.00 FIREHOUSE http://www.myspace.com/firehousesounds
20.00 ROOTSMAN HI-FI http://www.myspace.com/rootsmanhifi
21.00 LA CUCHINA SOM SISTEMA http://www.myspace.com/lydsystemet
22.00 WOBBLE SQUAD http://www.myspace.com/wobblesquad
23.00 DJ HVAD (fra Albertslund Terrorkorps) http://www.myspace.com/kidkishore
Billetter i døren
110 DKK
Mere info?
For mere information kontakt kampagneleder Mikkel Iversen på 29 84 82 42, pressemedarbejder Mikkel Rytter Poulsen på 40 54 67 55, eller sekretariatsleder Stine Bang på 30 27 60 56.
Fakta
Hatirare betyder ”sover aldrig” på sproget Shona, og IZWI betyder ”stemme”. Udover engelsk er Shona det mest udbredte sprog i Zimbabwe. I samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke støtter Operation Dagsværk i 2009 to ungdomsorganisationer i Zimbabwe.
- Projektvalg 2011
- Burma 2010
- Zimbabwe 2009
- Niger 2008
- Bolivia 2007
- Sydafrika 2006
- Kirgistan 2005
- Mellemamerika 2004
- Cambodja 2003
- Nepal 2002
- Chiapas 2001
- Roma 2000
- Sydsudan 1999
- Palæstina 1998
- Guatemala 1997
- Ladakh 1996
- Mozambique 1995
- Ecuador 1994
- Somalia 1992
- Brasilien 1991
- Eritrea 1990
- Namibia 1988
- Nicaragua 1986
- Tanzania 1985
