Verden Brænder

Verden Brænder

Tag på højskole og besøg Operation Dagsværks projekter.

Verden Brænder handler om verden, om Danmark – og om dig. Kurset er et samarbejde mellem Operation Dagsværk og Krogerup Højskole. Vi kombinerer Krogerups solide tradition for højskole, der rykker dig fagligt og personligt – med Operation Dagsværks globale perspektiv. Tag med på en afsøgning af en verden i forandring, der forbinder fjerne rejsemål med nærværende problemstillinger.

> Læs mere på krogerup.dk/verden-brænder

Vi lever i en heftig tid. Omkring os synes verden at storme afsted. Aldrig før har så omfattende omvæltninger fundet sted på så kort tid. Nye krige, ny fattigdom, større uvished - samtidig med nye former for frihed, muligheder og håb. På Verden Brænder udfordres du til at tage stilling til verden og dig selv. Verden bliver mindre, og vi bliver mere afhængige af hinanden på tværs af kloden. Globaliseringen sker mange steder på samme tid, og det sker i høj grad i hovederne på hver af os.