NYT OM BURMAKAMPAGNEN
NYT OM OD

Succeshistorie: Grønne skoler gavner gældsslaver
”Jeg har hørt, at I er blevet rigtig gode til få formidlet resultater tilbage til gymnasierne, og det er godt. Det er jo svært, når der – som i dette tilfælde – går så mange år fra indsamling af penge til resultaterne,” fortæller Susanne Krogh Petersen, der for tiden følger OD’s projekt i Nepal.
Operation Dagsværk har en stor udfordring. Hvordan får vi formidlet projekternes gode resultater ud til de elever, der arbejdede på Dagsværk-dagen? Især når de elever, der tjente pengene for længst er færdige i gymnasiet, når man kan se konkrete resultater fra projektet.
Tag nu Nepal-projektet som eksempel. I 2002 samlede dagsværkerne 7,1 mio. kr. ind til Mellemfolkeligt Samvirkes projekt, der går til uddannelse og bygning af miljøvenlige skoler til børn af tidligere gældsslaver. Da projektet skulle til at gå i gang, optrappedes borgerkrigen mellem regeringsstyrker og maoistiske oprørere, og projektet blev sat i bero i flere år.
Da freden kom i 2007 kunne projektet for alvor komme i gang igen. Så selvom der løbende er kommet nyt om projektets udvikling siden 2002, er det først nu, at hovedresultaterne strømmer ind fra Nepal.
OD har lagt grunden til bæredygtig uddannelse i Nepal
”For 20 år siden var jeg selv menig dagsværker på mit gymnasium og havde da en forestilling om, at vi gjorde godt – men i hvilken grad var slet ikke gået op for mig.”
Sådan siger Susanne Krogh Petersen, der for tiden er udsendt med sin mand i Nepal. Hun er imponeret over projektet og dets resultater.
”De gode resultater fra OD’s projekt har gjort, at Mellemfolkeligt Samvirke fortsat satser på Green Schools i Nepal,” forklarer Susanne. Man har netop modtaget 600.000 kr. fra Danmark, som skal bruges til at bygge minimum 15 nye skoler og arbejde med uddannelse. Det ser også ud til at man skal være med til at skabe et nepalesisk research- og træningscenter med fokus på miljøvenlige bygninger, der kan modstå klimaforandringer.
”Det var sikkert aldrig sket, hvis ikke OD havde lagt grunden,” konkluderer Susanne.
- Projektvalg 2011
- Burma 2010
- Zimbabwe 2009
- Niger 2008
- Bolivia 2007
- Sydafrika 2006
- Kirgistan 2005
- Mellemamerika 2004
- Cambodja 2003
- Nepal 2002
- Chiapas 2001
- Roma 2000
- Sydsudan 1999
- Palæstina 1998
- Guatemala 1997
- Ladakh 1996
- Mozambique 1995
- Ecuador 1994
- Somalia 1992
- Brasilien 1991
- Eritrea 1990
- Namibia 1988
- Nicaragua 1986
- Tanzania 1985
