
I 1980, efter Mugabes magtovertagelse i Zimbabwe, blomstrede landet. Bistandskronerne væltede ind, specielt fra Norden, i takt med udbygningen af hvad der kunne kaldes en afrikansk velfærdsstat. Politisk vold, tortur og en skrantende økonomisk udvikling i 1990'erne satte dog kursen mod den fatale situation i 2008-2009.
Den zimbabwiske økonomis udvikling har lige fra 1979 været præget af vestlige og overnationale aktører - først ved Lancaster House Agreement og siden i 1990'erne ved Verdensbankens strukturtilpasningsprogrammer. Et af de mest væsentlige regeringsinitiativer, der har bidraget til udviklingen i landet, må dog siges at være den fatale jordreform i årene omkring årtusindeskiftet.
Hvorfor er den zimbabwiske økonomi kørt i sænk? En ting er sikkert: Hyperinflationen i Zimbabwe er et symptom på en forfejlet økonomisk politik. Der er dog langt fra enighed om, hvor ansvaret for udviklingen skal placeres. Ved ZImbabwe som case, benyttes økonomisk teori og metode til diskussion og analyse af den makroøkonomiske udvikling i landet. Faget vil beskæftige sig med konsekvenserne af jordreformen, strukturtilpasningsprogrammerne og internationale sanktioner.
Hvordan og hvorfor sanktionere? Nyhedsartikler om de økonomiske sanktioner analyseres for at undersøge argumenterne for og imod. Derudover belyser forløbet det zimbabwiske samfundsforhold og økonomiske forhold. Hvad skyldes den økonomiske situation ifølge henholdsvis Mugabe og de sanktionerende lande?
Hvilke konsekvenser har den tvivlsomme demokratisering af Zimbabwe haft? Dette historieforløb beskæftiger sig med udviklingen af demokrati i Zimbabwe, eller mangel på samme. Herunder sættes der fokus på menneskerettighederne, og hvordan regeringen bryder disse. Desuden beskæftiger forløbet sig med Mugabes frihedskamp mod Ian Smiths hvide styre.
| Nyhed: Sanktioner til debat | Engelsk |
| Penge under pres | International Økonomi |
| Vold i magtens navn | Samtidshistorie |
33 11 45 40
lektjehjaelp@od.dk
www.od.dk/undervisning