
Tag med på en virtuel eksursion til Bolivia ogoplev virkeligheden i Sydamerikas fattigste land. OD har lavet et computerlæringsspil, hvor eleven som journalist og skal i hver bane afdække en boliviansk begivenhed og problemstilling.
Den første bane udspiller sig i Bolivias hovedstad La Pas og den tilstøende storby El Alto. Journalisten sendes ud for at dække det folkelig oprør, kendt som Gaskrigen, der foregik i 2003.
Den anden bane foregår i Bolivias lavland, i det sydlige område El Chaco. Her undersøger journalisten det gældsslaveri, mange guaraníindianere lever i. Spillet medfølger på Bolivia-undervisnings-DVD'en.
På jagt efter sandheden
Eleven skal agere journalist og vil i løbet af spillet stifte bekendtskab med både dne opsøgende journalistik og nyhedsjournalistikken, da hver bane afslutted med, at eleven skriver en artikel. Derudover skal eleven forholde sig kritisk til de oplysninger og den viden, der erhverves igennem spillet for at kunne udføre opgaven. Samtidig giver spillet viden om historiske og samfundsfaglige problemstillinger og begivenheder.
Computerspil i undervisningen?
Computerspillet fungerer perfekt som komponent i et AT-forløb, men kan sagtens benyttes i tilknytning til enkelte fag, især historie, samfundsfag, spansk og dansk. Hver bane udgør 45 minutters spiltid.
Serious Games Interactive
Spillet er udarbejdet i samarbejde med Serious Games Interactive, som også står bag det prisvindende undervisningsspil Global Conflict Palestine. Serious Games Interactive er en banebrydende virksomhed inden for genren Social Impact Games. Genren bruger e-læring til at skabe engagement i komplekse oriblemstillinger og bevidsthed om sociale og økonomiske forohld.
33 11 45 40
lektjehjaelp@od.dk
www.od.dk/undervisning