Kampagneweekend

Gå ikke glip af kampagneweekend i Operation Dagsværk 2026!

Kom med når frivillige i Operation Dagsværk mødes på tværs af landet og skyder årets kampagne “UNGE IMOD KVINDEDRAB – Styrk kampen for kvinders ret til et frit liv i Tyrkiet” i gang sammen! I vil møde de unge aktivister fra Tyrkiet, som er en del af kampagnen, kulturskabere, kunstnere og en masse andre seje mennesker – det bliver en weekend, I helt sikkert ikke vil gå glip af!

Hvornår? Fra d. 25/9 kl. 17 til 27/9 kl. 16

Hvor? Operation Dagsværks sekretariat, Studiestræde 24, 1455 København K

VÆR MED TIL AT STYRKE OD-BEVÆGELSEN OG SOLIDARITETEN MELLEM UNGE DANSKERE OG TYRKISKE AKTIVISTER

Danmarks OD-bevægelse har i år eksisteret i over 40 år, og vi skal gøre den stærkere og større! På kampagneweekenden inviterer vi jer, som udgør OD’s elevbevægelse, ind, og sammen med de unge fra årets kampagne vil vi styrke solidaritetsbånd på tværs af Danmark og Tyrkiet. Om I er helt nye eller garvede OD’ere får I muligheden for at mødes med andre engagerede på tværs af landet, danne nye relationer og få en masse gode råd og værktøjer til, hvordan I kan få årets kampagne ud og leve på jeres skoler. I løbet af weekenden, kommer I også til at møde de unge fra Tyrkiet, som er med i årets kampagne og høre om deres liv, hverdag og tanker.

LÆR OM ÅRETS KAMPAGNE “STOP KVINDEDRAB I TYRKIET”

Vi har sammensat et stærkt program til jer i år. Her vil I både blive præsenteret for årets fællestime – oplægget, som vi skal ud og holde på jeres gymnasier, der er lavet i samarbejde med de unge fra Tyrkiet i kampagnen. Vi vil diskutere årets emner som femicides, kønsbaseret vold, mobilisering af unge og rettighedskamp i kontekst af Tyrkiet og I vil blive præsenteret for de nye flotte kampagnematerialer, som I skal bruge, når vi skal have de unges stemmer helt ud på jeres gymnasier. 

LÆR OM DEKOLONISERING OG VÆR MED TIL FEST OM LØRDAGEN!

I løbet af weekenden kommer vi til at have forskellige spændende workshops bl.a. en workshop med Iman Hassani, forfatter og underviser, om dekolonisering og hvordan vi laver gode solidaritetskampagner med andre unge ude i verden. Lørdag aften inviterer vi til koncert med August Høyen, som lægger vejen forbi os før sin store Danmarksturné. 

Tilmelding

 

  • Tid: 25.-27. september 2026
  • Sted: Operation Dagsværks sekretariat, København
  • Undgå fomo for årets kampagneweekend og tilmeld dig her
  • Det er GRATIS at deltage og OD betaler din transport tur/retur til København

 

Der er plads til to dagsværkere fra hver skole, så bliv enige om internt i jeres gruppe, hvem der vil deltage, og hvis I er mange, der vil deltage, så skriv til os på kampagneleder@od.dk eller på 33114540

VI GLÆDER OS TIL AT SE JER!