Vi søger en kommunikationspraktikant til efteråret

Er du en skarp formidler, der vil bruge dine evner til at hjælpe unge med at skabe forandring i verden?
Drømmer du om en fremtid i NGO-verdenen og vil opbygge solid erfaring gennem en praktik med masser af faglig udvikling?

Så skal du i praktik hos os!

Operation Dagsværk leder efter en praktikant til efteråret 2026, der har lyst til at arbejde med kommunikation og unges engagement i globale problemstillinger.

Vi er Danmarks elevbevægelse for global solidaritet. Siden 1985 har vi stået bag Dagsværkdagen, hvor unge i hele landet tager fri fra skole for at arbejde og donere deres løn til et uddannelsesprojekt et sted i verden. Her i 2026 samarbejder vi med Center for Voldsforebyggelse om et kvindeprojekt i Tyrkiet.

Operation Dagsværks sekretariat og organisation er i høj grad baseret på unge frivilliges arbejdskraft og engagement, hvilket sætter et tydeligt præg på stemningen i hverdagen. Vi er et ungt sekretariat bestående af en håndfuld fastansatte medarbejdere og en gruppe kernefrivillige. Som praktikant bliver du en del af vores hverdag med egne ansvarsområder og deltagelse i diverse ad hoc-opgaver.

Praktikant til kommunikation og organisering

Du bliver en del af den del af vores arbejde, der handler om at formidle og synliggøre vores indsats. Du skal være med til at styrke Operation Dagsværks kommunikation på forskellige platforme og løfte vores tilstedeværelse på sociale medier.

Du skal også være med til at videreudvikle organisationens fundraisingstrategi. Vi har for nylig påbegyndt en målrettet indsats inden for privat fundraising og virksomhedssamarbejder, og her vil du spille en helt central rolle. Du får derfor masser af erfaring med fundraising, hvilket kan være en stor fordel, hvis du planlægger en karriere i NGO-verdenen.

Hvem er du?

Vi er egentlig ikke så optaget af, hvad du studere.
Det vigtigste er, at du synes kommunikation er spændende, og at du gerne vil være med til at gøre en forskel

Hvad får du hos os?

  • En ulønnet praktik på 30–37 timer om ugen (vi tilpasser os selvfølgelig dine studieregler)
  • Et praktikforløb på 5–6 måneder fra august/september med gratis frokost (vigtigt)
  • Et arbejdsmiljø, der er ungt, socialt og fyldt med engagerede mennesker, der brænder for det de laver
  • Masser af faglig og personlig udvikling, og reel mulighed for at præge både dine egne opgaver og OD’s retning
  • Fleksibilitet i din hverdag (men også perioder med tempo: forvent lidt skæve arbejdstider, rejser rundt i Danmark og indimellem aften- og weekendarbejde)
  • En plads i teamet på lige fod med alle andre. Vi arbejder med flad struktur og kollektiv ledelse, så din stemme tæller

Ansøgning og samtaler

Send en motiveret ansøgning (max 1 side) og CV i ét samlet dokument til job@od.dk
snarest muligt. I emnefeltet skriver du “Praktikant OD”.
Samtaler afholdes løbende enten online eller på vores sekretariat Studiestræde 24, København K.

Mere information?

Læs mere på od.dk, eller ring og hør mere om praktikken:
Organizer Molly Koch på tlf.: 23984017
Du kan også skrive til os på od@od.dk