Grønland 2018 – Fremstilling af Grønland

Forløbet vil nuancere fremstillingen af Grønland gennem dokumentarfilm.

I Danmark er der gennem tiden blevet skabt et usandt og unuanceret billede af, at grønlændere enten er urfolk eller socialt udsatte. Dette billede hænger, mange år efter koloniseringen sluttede, tilsyneladende stadig fast i dag til stor frustration for mange grønlændere. De bliver i høj grad påvirket af fordomme i deres hverdag.

Undervisningsforløbet “Fremstilling af Grønland” beskæftiger sig med det mediemæssige stofområde og passer til Dansk på C, B og A niveau på STX-uddannelsen. Dette undervisningsmateriale har til hensigt at nuancere og udfordre den forældede forestilling, og at vi gennem oplysning på forskellig vis præsenterer et mere ærligt syn på Grønland og grønlændernes hverdag.

Undervisningsforløbets kernestof er det mediemæssige stofområde. Eleverne lærer gennem analyse af dokumentarfilm at kende de filmiske virkemidler, der bliver anvendt, og hvad det betyder for fremstillingen. Gennem forløbet fra start til slut bliver eleverne udfordret og konfronteret med deres egne forestillinger om Grønland.

Kernestofområdet er følgende:

  • Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
  • Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Hent materialer