Mød OD’s unge
Operation Dagsværk er af unge, med unge og for unge. Unge er drivkraften i alt, hvad vi gør, og de står bag alle vores store beslutninger.
Her kan du møde nogle af de unge, som er engagerede i Operation Dagsværk, hvor de fortæller om, hvorfor de har valgt at engagere sig i organisationen og om nogle af de oplevelser, de har fået i Operation Dagsværk.
Antonie, 21 år, er aktivist i OD. Hun er også tidligere bestyrelsesmedlem og frivillig.
Hvor længe har du været med i OD?
– Siden jeg gik i 1.G, så det er fem år. Jeg var med i Dagsværksgruppen på min skole, Vibenshus Gymnasium.
Hvorfor blev du engageret i OD?
– Da man i 9. klasse skulle rundt og besøgte nogle gymnasier, mødte jeg Luka og Lukas, dem blev jeg ret hurtigt venner med, og de var en del af OD-gruppen. Så det fandt jeg hurtigt af, det var oplagt, at jeg også blev en del af – og så synes jeg idéen om at arbejde i solidaritet med andre unge mennesker rundt omkring i verden var meget tiltrækkende, jeg havde ikke rigtigt lavet politisk arbejde før, så det var meget nyt for mig, men på en rigtig fed måde.
Hvorfor blev du aktivist?
– Det var det naturlige næste step, fordi jeg havde været i OD så længe. Og fordi min vennegruppe på gymnasiet også bestod af venner, der var aktive i OD, så er det en god måde at holde kontakt med vennerne og at have en meningsfuld ting at samles om.
Hvad er det fedeste ved at være med i OD?
– Der er mange gode ting – på nuværende tidspunkt er det mest det sociale. Jeg har lagt virkelig meget energi og frivilligt arbejde i OD, så jeg har også en trang til at føre det videre, selvom jeg ikke kan være en del af de besluttende organer længere, fordi jeg ikke længere går i gymnasiet. Det er fedt at kunne bidrage til, at denne her organisation, som jeg synes er mega fed, kan blive ved med at fungere. Det er rart at kunne give energi videre til de unge mennesker, der er en del af det nu – og så synes jeg, det vi arbejder for, er vigtigt, det er vigtigt at have solidaritet, og det er vigtige projekter, vi har.
Lucas, 22 år, aktivist i Operation Dagsværk.
Hvor længe har du været med i OD?
– Det har jeg siden jeg startede i 1.G i 2017, så i seks år.
Hvorfor blev du engageret i OD?
– Det er en lidt sjov historie. Jeg mødte for tidligt i skole en dag, da jeg lige var startet i 1.G, fordi jeg havde misset, at vi havde fri de to første moduler. Der mødte jeg to personer, som lige havde startet et OD-udvalg op – jeg anede ikke, hvad OD var – og de gik rundt i klasserne for at snakke om Dagsværkdagen. De spurgte, om jeg ville med, og det ville jeg gerne. Så jeg gik med rundt i klasserne, lærte mere og mere om, hvad OD var, deltog i weekenderne og blev ret engageret i OD. Når man først er kommet ind, så kommer man ikke ud igen!
Hvorfor blev du aktivist?
– Jeg har altid set aktivisterne som et fedt fællesskab, da jeg var med på de nationale weekender som elev. Det har altid set hyggeligt ud, og aktivisterne har altid lignet super seje og spændende mennesker i et fedt fællesskab. Så jeg var aldrig i tvivl om, at lige så snart, jeg ikke var elev længere, så ville jeg fortsætte som aktivist på weekenderne og støtte op om OG-engagementet – også fordi jeg har fået så mange stærke relationer i OD, og det er en god måde at se sin vennegruppe og have det rigtig hyggeligt sammen.
Hvad er det fedeste ved at være med i OD?
– Der er mange fede ting, men jeg tror, det er menneskene. Dét, at have nogen, man er ligesindede med, men som samtidig er meget forskellige og kommer fra forskellige dele af landet. Alle i Operation Dagsværk har det med at brænde ret meget for OD og de forskellige projekter, vi har støttet, og det her engagement har det med at smitte, det er ret fedt.
Hanne, 19 år, er frivillig i Operation Dagsværk og var med på researchrejse til Libanon i efteråret 2023.
Kan du med egne ord beskrive, hvad din opgave på turen var – udover at lære en masse om projektet?
– På turen skulle jeg tage billeder af de frivillige ambulancereddere, fordi jeg skal lave det grafiske materiale til kampagnen. Det vil sige, at jeg skal lave plakater, klistermærker og lignende materialer. Så vi har taget billeder af de frivillige, men også af ambulancerne, bygninger og de objekter, de har inde i ambulancerne.
Hvilken oplevelse på rejsen gjorde størst indtryk på dig?
– Jeg tror, at det, der gjorde størst indtryk på mig, var en mission, jeg var på, hvor vi skulle fragte en kvinde fra et hospital til hendes hjem. Da de var færdige, fik de et nyt opkald, og vi skulle ud igen, og da de var færdige der, fik de endnu et opkald. Så de kan tage på en mission og tro, de kommer tilbage en time senere, men der kan gå op til fem timer, før de er tilbage, fordi de hele tiden får nye opkald. De har aldrig fri på stationerne. Det er noget, der virkelig gjorde stort indtryk. Det er først, når de løber tør for indhold i ambulancen, de ikke tager på nye missioner – de går ikke på toilettet, de spiser ikke og de drikker ikke.
Er der noget, du lærte på turen, som du tager med dig hjem?
– Jeg synes, jeg lærte meget om deres indstilling til livet og hverdagen. De har det så svært på grund af de kriser, de står i, men alligevel vælger de at være frivillige. De får ikke penge for det, men de får noget helt andet ud af det.
Anders, 20 år, er frivillig i Operation Dagsværk og var med på researchrejse til Libanon i efteråret 2023.
Kan du med egne ord beskrive, hvad din opgave på turen var – udover at lære en masse om projektet?
– Jeg er en del af podcastholdet. Det handlede meget om at lære de frivillige i Libanon at kende, og hvad det betyder for dem at være på ambulancestationerne. Så i starten handlede det rigtig meget om at være der og at opleve, hvordan det var på stationerne, hvor man lige pludselig skulle på ambulanceudrykninger. Bagefter skulle vi vælge de personer ud, vi synes havde gode historier, hvilke opgaver de havde og hvordan de passede ind i sammenholdet.
Hvilken oplevelse på rejsen gjorde størst indtryk på dig?
– Den oplevelse, der gjorde størst indtryk på mig, skete anden gang jeg var ude og køre med en ambulance for at se, hvordan de frivillige arbejdede. Vi skulle ud til en patient, der havde fået en gasforgiftning, men der var ikke særlig meget information om ham, normalt kender de navn og adresse, men de vidste ikke andet, end at der lå en mand i en lejlighed og trak vejret mærkeligt – så de vidste slet ikke, hvad de kørte ud til. Så det var vildt at se, hvor fokuserede de fire frivillige, jeg var sammen med, var, og at de var klar på, at komme ud til en opgave, selvom de ikke vidste, hvad der ville ske.
Er der noget, du lærte på turen, som du tager med dig hjem?
– Der var meget – jeg tror, det vigtigste, jeg har lært, er at se, hvor stort et ansvar, unge tør tage på sig, når de står overfor en vigtig opgave. Jeg kender det selv lidt fra frivilligt arbejde, men jeg vil ikke sige, der er nogen opgave eller ansvar, jeg nogensinde har fået tildelt, der kan sammenlignes med at kunne genoplive en person, køre ambulance gennem noget af verdens vildeste trafik i høj fart og samtidig tage det stille og roligt. Det er rent faktisk muligt for unge at få tildelt en af de vildeste opgaver og så bare være ansvarlig for det.
Marica, 17 år, er frivillig i Operation Dagsværk og var med på researchrejse til Libanon i efteråret 2023.
Kan du med egne ord beskrive, hvad din opgave på turen var – udover at lære en masse om projektet?
– Da vi var i Libanon, var min primære opgave at samle materiale ind til nogle brandgode undervisningsmoduler i henholdsvis religion og dansk. Det gjorde jeg blandt andet ved at interviewe fem super seje unge libanesere fra fem forskellige religioner og snakke med en skøn ambulancefrivillig, som skrev et brev til hendes ven, der desværre har måtte forlade landet på grund af krisen.
Hvilken oplevelse på rejsen gjorde størst indtryk på dig?
– En af de første dage gik vi en tur i Beirut. Vi ender i en kæmpe kirke og pludselig, mens vi står der og beundrer de smukke arabiske skrifter på væggene, kan vi høre, at der bliver kaldt til bøn i moskeen ved siden af. Det synes jeg virkelig siger noget om den enorme diversitet, vi oplevede overalt i Libanon!
Er der noget, du lærte på turen, som du tager med dig hjem?
– Jeg var fuldstændig blæst bagover af de unge libaneseres evne til at forpligte sig til alt, hvad de foretog sig. Stort set alle de unge ambulancefrivillige er godt i gang med deres universitetsuddannelse og opretholder et vildere byliv, end man selv som dansker kan forestille sig, samtidig med at de er frivillige i Røde Kors’ ambulanceservice og prioriterer deres familier helt vildt højt. Det kræver enorm viljestyrke at have gang i så mange tids- og ikke mindst energikrævende ting på én gang, men jeg synes alligevel godt, at vi i Danmark kunne blive bedre til ligesom at gå op i noget.