Kampagnematerialer 2026
I Operation Dagsværk er det unge, som skaber vores kampagner helt fra bunden. I år har kampagnefrivillige i OD i samarbejde med tyrkiske frivillige fra We Will Stop Femicide Platform lavet stærke film, flotte plakater, klistermærker, informationsmaterialer til Dagsværkgrupper, workshops, undervisningsmaterialer og meget mere. Det hele bliver sendt ud til jeres skoler, hvis de er medlem af Operation Dagsværk, når I kommer tilbage fra sommerferie. Så hold øje med, om I har fået post! Hvis ikke I har modtaget noget, men gerne vil have materialer til jeres arbejde med OD på skolen, så skriv til os på od@od.dk, så sender vi en pakke afsted til jer.
I kan også følge med på vores sociale medier, når vi løbende deler nyt materiale og opdateringer fra årets kampagne “Unge imod Kvindedrab – Styrk kvinders ret til et frit liv i Tyrkiet”.
Informationsmaterialer til arbejdet med kampagnen i Dagsværkgrupperne
Siden elever fra hele landet valgte kampagnen for kampen imod kvindedrab i Tyrkiet som årets OD projekt, har OD’s kampagnefrivillige og de frivillige i Tyrkiet arbejdet på at lave informative materialer, som I kan bruge i jeres Dagsværkgrupper til at sætte jer ind i årets kampagne og fortælle de andre elever om den. Materialet er udviklet med input og feedback fra jer elever, så vi håber, at det kan hjælpe jer i arbejdet frem mod Dagsværkdagen d. 19. november!
Her kan I se årets kampagnefilm, plakater og interviews med frivillige fra We Will Stop Femicide Platform i Tyrkiet:

