Projektweekend – træning til projektvalg
Operation Dagsværk inviterer én gang om året Dagsværksgrupperne til en projektweekend i København. Bliv klædt på til at afholde projektvalg på din skole!
Til træningsdagen vil I få inspiration til, hvordan I kan afholde projektvalget ude på jeres skoler, hvordan projekterne kan præsenteres, hvordan I kan facilitere en demokratisk proces for det og hvordan selve afstemningen skal foregå.
Vi går også i gang med at planlægge, hvordan det skal foregå lige præcis på jeres skole, så I kan få god sparring på det – så tag hele jeres Dagsværksgruppe med!
De tre projektstillere kommer også på besøg, så I får mulighed for at lære projekterne endnu bedre at kende og stille spørgsmål til dem.
En Projektweekend vil altid indeholde:
- Workshop og sparring til at afholde projektvalg
- Individuelle inputs, feedback og idéer til lige præcis jeres skole
- Værktøjer til generelt at afholde demokratiske processer og afstemninger
- Mulighed for at møde projektstillerne og lære projektforslagene bedre at kende
Projektweekend 2023
- Tid: 1.-2. april 2023
- Sted: Operation Dagsværks sekretariat, Studiestræde 24, 1455 København K
- Pris: Operation Dagsværk betaler for transport. For deltagere uden for Københavnsområdet betales der udover transport også for overnatning. Forplejning er inkluderet.
- Tilmelding: send en mail til od@od.dk eller projektkoordinator@od.dk